Om os
Vores løsninger har holdt meget vand siden 1971, og vi er under stadig vækst og udvikling.
Fra Ry Pool til
Gazelle
I 1971 så RY POOL dagens lys som et svømmebassin firma, med fokus på at byge offentlige anlæg, og eksklusive private svømmebassiner. I 2003 indleder vi et samarbejde med det innovative Tyske springvandsfirma OASE, da vi igennem et stykke tid har bevæget os i mod at løse mere komplekse opgaver relateret til vand. Vi deltager i en lang række kurser og seminarer i udlandet, og vores fokus bliver på de specielle vandsystemer og vandbehandling, som vi nu hovedsageligt arbejder med, og springvand, spejlbassiner, og teknisk vandbehandling udgør vores kerneforretning. Derfor knytter vi i 2008 ordet “Vandteknik” til vores navn, for bedre at afspejle typen af de opgaver vi beskæftiger os med, og vi hedder nu “Ry Pool Vandteknik” i de næste 18 år.
Tiden går, men firmaet ligger ikke stille, vi udvikler løbende vores forretning, og begynder også at arbejde med biologisk vandbehandling, og genopretning af naturlige processer i forurenede vandsystemer. Vores arbejde med design af, rådgivning om, og planlægning af springvand, vandkunst og spejlbassiner udvikles stadig, så vi altid er på forkant med udviklingen på området. Vi tilbyder i dag at projektere, levere og indbygge diverse systemer og special-komponenter, samt udførelsen af en lang række af de opgaver der knytter sig til områderne.
I 2026 skifter vi for første gang i 55 år, reelt vores navn til et andet, som en naturlig følge af de arbejdsopgaver vi arbejder med, og den know-how vi besidder. Ry Pool Vandteknik er blevet til Vandarkitekterne, og vi ændrer vores logo og hele vores udtryk, så vi nu tydeligt afspejler at vi er Vandarkitekterne.
Vi er glade for vores nye navn og profil, for vi havde igennem længere tid ikke syntes at det gamle navn og identitet, ikke rigtigt afspejlede det vi er , og det vi gør.
Vandarkitekterne holder fortsat til i de samme lokaler i Ry som Ry Pool Vandteknik, hvor vi råder over vores show-room, kontor, lager test- og værksteds faciliteter.
Her er alle velkomne til efter aftale at booke et møde, købe udstyr og midler, eller at at få fremvist og afprøvet forskellige springvandsdyser og springvandsudstyr, automatiske bundstøvsugere og lignende, i vores testbassin.
Ring på +45 86 57 72 07 eller send en mail på kontakt@vandarkitekterne.dk
Fra Gazelle til
En smuk svane
Lidt om vores navn og logo:
Vi har altid lagt kærlighed i at gøre vores kunders drømme til virkelighed, og at levere gennemtænkte og robuste løsninger, uanset om det er private, erhverv eller offentlige instanser der ønsker at skabe stemning og rum, med et helt særligt designet springvand, spejlbassin, vandkunst eller svømmebassin – selvfølgelig altid med visuel æstetik, holdbarhed og tekniske løsninger på højeste niveau.
I 2025 kommer et nyt samarbejde på banen med Oase Søpleje. Læs om Søpleje her.
Her kommer Ry Pool Vandteknik’s viden om vandbehandling i spil til fordel for naturen. Igennem en genial tilgang til forbedringer i åbne, men belastede vandsystemer, hvor naturens egne kræfter og virkemåder bringes i spil via biologisk vandbehandling, så de naturlige balancer skånsomt genoprettes i vandelementer som søer og moser, spilde- og dræn-vand og i rensningsanlæg- og dermed indirekte i fjorde og kustnære områder.
Et nyt revolutionerende våben mod problemer, herunder, men ikke kun, opblomstring af alger forårsaget af overbelastning i ubalancerede vandsystemerne, typisk opstået som følge af overskydende næringsstoffer og miljøbelastende kemikalier i vand og bundslam, er født. Målet er at genoprette, understøtte, eller genintroducere de naturlige processer der naturligt sørger for at et naturligt vandsystem er i balance, så de processer, der holder systemet sundt og balanceret, bliver hjulpet på vej, til igen at kunne fungere.
Søer, moser, vandløb kan nu få biologisk baseret førstehjælp, så de kan få deres naturlige balance og processer tilbage.
I kunstigt anlagte systemer som drænledninger, drænsøer, procesvand fra industri og rensningsanlæg, hvor der ikke forekommer de samme hjælpende processer som i balancerede naturlige systemer, er ambitionen at introducere midlerne som en biologisk kompatibel behandlingsform, som nedbringer mængden af f.eks. slam, binder næringsstoffer til mineraler, eller bekæmper eller nedbringer uhensigtsmæssige kemiske bindinger i vandet eller bundslammet, så håndteringen af miljøfarligt slam og vand enten bliver langt billigere, eller måske slet ikke bliver nødvendig.