Warning: Attempt to read property "ID" on null in /var/www/eistrupweb.dk/vandarkitekterne/wp-content/plugins/elementor/core/base/document.php on line 356

Springvand og spejlbassiner

– fuldender atmosfæren og det arkitektoniske udtryk i byrum, domiciler, hoteller og storcentre

Springvand

Skønhed, bevægelse, lyd

Springvand er dynamiske elementer, der typisk implementeres i arkitekturen for at skabe opsigtsvækkende, samlende, eller beroligende områder – det være sig på kommunale by-pladser, i havne, søer, parker, større haver og i forskellige indendørs settings.

Indendørs kan springvand og vandkunst med det rette design, understøtte f.eks. udformningen af en reception, skabe sammenhæng mellem etager, skabe en behagelig baggrundsstøj i et byrum, pirre sanserne med overraskende udtryk – eller noget helt andet.

Springvand og vandkunst appellerer til alle vores sanser, og når et nyt projekt skal designes, er det vigtigt fra starten at have for øje hvordan det ønskes at det færdige resultat skal fremstå, så der fra start kan lægges vægt på det eller de ønskede udtryk, samtidig med at den servicevenlighed der kendetegner et vellykket projekt, indarbejdes på en gennemtænkt måde, så projektet fremstår pænt og i orden, også mange år ud i fremtiden.

De tekniske løsninger der er til rådighed indenfor moderne springvandsteknologi, gør at mulighederne og anvendelsen af  springvand, vandkunst og vand i det hele taget, er meget alsidige, og at man derfor også kan tillade sig at projektere vandelementer anderledes og mere utraditionelt, end måske i første omgang planlagt – sommetider med overraskende spektakulære resultater, der understøtter og tilfører projektet et helt særligt udtryk og stemning.

Viden om vandteknologi

Kun fantasien sætter grænser

Moderne springvandsteknologi sætter os i stand til at udføre show-springvand og musikspringvand, med overraskende vand-effekter, understøttet af belysning i skiftende farver, pulserende vandstrømme, og forudprogrammerede sekvenser, så effekterne kan understøtte musik – eller fungerer interaktivt med andre elementer eller besøgende.

Der er mange muligheder at vælge mellem, som Jumping jets med programmerbare vandråber eller ”stænger” af vand der flyver gennem luften, brændene springvandstråler med ild, iblandet brændbar gas – en ekstremt spektakulær effekt, særligt i mørke omgivelser.

Du kan også bruge din smartphone eller tablet til at sende sms-beskeder der kan printes med vanddråber, eller kan skabe et filmlærred af vand til festivaler og events, samt interaktive springvand og vandlegepladser. Vi kan skabe springvandhøjder på over 120 meter med HI – Fountain dyser, vandfald og vandvægge – mulighederne er stort set ubegrænsede – og næsten alt kan lade sig gøre, dog altid med skyldig respekt for fysikkens love, som vi igennem vores erfaring opbygget igennem mange år, ved altid skal respekteres.

Vandarkitekterne samarbejder tæt med den professionelle del af det Tyske firma OASE Living Water og vi er deres professionelle partner og repræsentanter i Danmark.
Derfor har vi igennem vores samarbejde igennem mere end 20 år, løbende deltaget i diverse  kursuser og efteruddannelser i England og Tyskland, så er vi sikre på altid at kunne levere ”cutting edge” knowhow til alle springvandsopgaver, parret med komponenter i absolut bedste kvalitet.

Vores projekter og teknologi udvikles så det rigtige design opnås med det lavest mulige energiforbrug, med en  vandkvalitet der er i top, og med henblik på optimale forhold for drift og vedligehold.

Springvand og spejlbassiner

Se vores løsninger og bliv inspireret

Springvand, Vandspyende drager og øgler spotter trolden i troldespringavndet Springvand, Troldespringvandet i vejen Kommune Event springvand Vulkan Aarhus Festuge 2012 Springvand ved Rødovre Centrum Interaktivt springvand Rødovre Centrum Forplads Nord Stort spejlbassin springvand-3 Flyde springvand OASE Kulturhuset i Skanderborg Vulkan springvand, Aarhus Festuge 2012 Springvand ved Frederiksberg Domhus Springvand ved Viborg Teater Bassiner forbundet med vandfald, Rødovre Centrum Springvand ved Domicil 46 meter langt Indendørs spejlbassin med vandvæg og vandtrapper, ved IBC i Kolding Springvand 2 Tivoli Friheden 1

Spejlbassiner

Skaber stemning og rum

Et spejlbassin er et lavvandet bassin, der som regel opfattes som et roligt element der fremhæver et områdes design, eller tilfører elementer ekstra liv gennem den spejleffekt, der fremkommer i vandoverfladen.

Når et spejlbassin projekteres, er det vigtigt at alle grundbegreber og detaljer er på plads, så det færdige resultat fremtræder skarpt, æstetisk, med klart vand, og uden lugtgener. Derfor skal de tekniske parametre som vandbehandling, flow distribution, overløb, rørdimensionering og rørføring, evt. undervandsbelysning, vandtæthed og alle de andre vigtige forhold, indarbejdes så tidligt i projektet som muligt.

Vi implementerer designet så bassinets udformning harmonerer med den arkitektur der ønskes, samtidig med af funktionaliteten er i top. Som med alle opgaver med vand, er der også i forbindelse med spejlbassiner, mange forskellige tekniske og design løsninger der kan understøtte og fremhæve det ønskede udtryk af bassinet.

Det er vigtigt at der i projekteringen tages højde for en korrekt vandtæthed, en energioptimeret pumpeløsning, et vandbehandlingsanlæg der er designet til de parametre der lokalt gør sig gældende for det enkelte projekt, og at alle komponenter er udført robuste og er hærværkssikrede.
Endelig er det væsentligt at anlægget er designet så drift og vedligehold bliver så lidt krævende som muligt – og det stiller krav til projekteringen, udførelsen og komponentvalget!.

Viden og vandteknologi

Godt begyndt er halvt fuldendt

Vandarkitekterne har arbejdet professionelt med vandsystemer og vandbehandling siden 1971, og vi har derfor opnået en unik viden og erfaring på området.

Det sætter os i stand til sammen med bygherrer, arkitekter og ingeniører at udarbejde og levere de løsninger der er optimale til det enkelte projekt – lige fra et lille vandspejl, til Danmarks største spejlbassin. Altid kombineret med en korrekt vandbehandling, parret med energi – og driftsoptimerede løsninger.

Vandarkitekterne tilbyder desuden service af springvand og  spejlbassiner, med egne servicetekniker, ligesom renovering og energioptimering af ældre bassiner, også er en af vores spidskompetencer. Der kan ofte spares store mængder strøm ved energioptimering af et springvand ved udskiftning til moderne økonomiske springvandspumper og LED undervandsbelysning.

Tag os med på råd tidligt i processen – det giver hurtigere overblik over projektet og dermed undgås ærgerlige og ofte  omkostningstunge fejl senere i projektet. Hvis det ønskes, kan vi under processen udarbejde skitseoplæg, animationer, og projektering og/eller foretage fysiske afprøvninger af særlige opbygninger, så effekterne fra start er designet ud fra visionerne, og er afprøvet og tilpasset i et virkeligt setup,  så der allerede på et tidligt tidspunkt er vished for at visionerne også fungerer i virkeligheden.

Så hold dig ikke tilbage – kontakt os og få råd og vejledening af landets førende ekspert i vandtekniske løsninger.

Ring på +45 86 57 72 07 eller send en mail på kontakt@vandarkitekterne.dk